Hundens Tarv afholder ordinær general-

forsamling

Den 26. April kl. 10.00

På Tornsagervej 38, 7000 Fredericia

 

Generalforsamlingen er åben for Hundens Tarvs medlemmer. Gyldigt medlemskort giver adgang til mødet.

Dagsorden ifølge vedtægterne, herunder bl.a.: bestyrelsens beretning, fremlæggelse af årsregnskab, bestyrelsens fremtidsplaner, indkomne forslag og valg af bestyrelse.

Der er ledige pladser i bestyrelsen. Har du lyst til at give en hånd med og gøre en forskel? Så kontakt Hundens Tarv på telefon 60704152 eller info@hundenstarv.dk

 

Hvad indebærer bestyrelsesarbejdet i Hundens Tarv? Det er meget op til den enkelte, hvor meget, og med hvad, man kan og vil bidrage.

  • Som minimum kræver det deltagelse i et månedligt bestyrelsesmøde af ca. 2 timers varighed. Bestyrelsesmøder afholdes normalt som video-møder via skype. Så geografisk afstand er ingen hindring.
  • Stillingtagen til løbende sager. Det sker oftest ved telefonisk kontakt, e-mail eller anden form for elektronisk kommunikation.

Andre opgaver, som man kan deltage i efter tid, lyst og kvalifikationer.

  • Jævnlige netværksmøder med andre dyreværnsorganisationer, møder i DOSO og møder med Politiet
  • Deltagelse i arrangementer med dyr
  • Politisk arbejde og lobbyarbejde for bedre dyrevelfærd
  • Praktisk hjælp til de internater Hundens Tarv arbejder sammen med. Det kræver naturligvis en vis geografisk nærhed.
  • Udvikling og vedligehold af hjemmeside, og facebook sider.
  • Udgivelse af medlemsbladet Hundens Tarv to gange om året.
  • Almindeligt kassererarbejde. Det vil sige styring af økonomi, regnskab og medlemsregister.

Og så er vi åbne for nye tanker og ideer som kan hjælpe Hundens Tarv i arbejdet. Så kom endelig og del jeres ideer med os.